MEDIEVIDENSKAB - SDU


MEDIERUS 2019


DIN INTRO TIL STUDIET




Rustur

(d 20.-22. september)


Efter en fantastisk introperiode med dine medstuderende og tutorer afslutter vi det hele med årets begivenhed - RUSTUREN!! Denne ønsker du på ingen måde at gå glip af!! – og bare rolig, meningen med rusturen er at have det sjovt med hele gruppen af medstuderende og tutorer - det involverer derfor på ingen måde tvangsdruk eller nøgenløb – Så du kan roligt tilmelde dig.

Stedet, hvor dette fantastiske arrangement vil løbe af stablen, vil ikke blive offentliggjort, før I sætter jeres fødder på stedet. På rusturen vil tutorerne have planlagt tre dage med masser af sjove aktiviteter, hvor det sociale vil være i højsædet! Så HUSK at tilmelde jer!!

VIGTIGT: Der kan komme ændringer, så hold gerne øje med siden jævnligt.... Fredag d. 20. september mødes vi kl. 09:30 ved Togbusholdepladsen på Kottesgade, 5000 Odense C, hvorfra vi vil blive kørt til THE SECRET DESTINATION :)))

Pakkeliste

  • Sovepose
  • Liggeunderlag / oppustelig madras
  • Praktisk tøj: Regntøj, varmt tøj, badetøj (tøj, der passer til vejret!)
  • Bevægeligt tøj/sportstøj til aktiviteter.
  • Rekvisitter til teaterstykkerne (meget vigtigt!)– Info herom kommer i løbet af introperioden.
  • Tandbørste og toiletsager
  • Håndklæde
  • En stor madpakke til frokost den første dag (vi kører kl. 10.00 om morgenen, og får først mad igen kl. 19 om aftenen)
  • Vandflaske, så det er nemmere at få vand i løbet af dagen
  • Smøger, da dette ikke vil blive solgt og der ikke er mulighed for at handle ind
  • Sygt mange snacks (og vi mener seriøst vold-mange snacks, da der ikke vil være mulighed for at købe chips til tømmermænd på turen)
  • Eventuelt andre IKKE alkoholiske drikke.
  • Vi anbefaler sko der er nemmer at tage af og på, da der bliver klamt at gå rundt i bare tær/strømper.
  • Udklædning til temafesterne.– Info herom kommer i løbet af introperioden.
  • Mindst 3 Toiletruller! Toiletrullerne er din adgangsbillet. :)

I BAREN VIL VI KUN TAGE IMOD MOBILEPAY OG DET VIL VÆRE MULIGT AT KØBE ØL, CIDER OG SHOTS TIL SU-VENLIGE PRISER !

Ting, du absolut IKKE må medbringe

  • Alkohol
  • Stoffer

MEGET VIGTIGT: Har du en sygdom (f.eks. sukkersyge, epilepsi) eller tager du vigtig medicin, skal dette oplyses til en af dine tre tutorkoordinatorer Astrid (nr: 61 28 89 86), Morten (nr: 60 71 91 11) eller Zakaria (nr: 40 96 80 79). Så vi i tilfælde af et problem kan håndtere situationen korrekt. Alle henvendelser vil være fortrolige.

VIGTIGT: Du skal meddele din tutor, hvis du er vegetar eller allergiker, så vi kan tilrettelægge madplanen efter dette.


Tilmelding

Prisen for at deltage i rusturen er 350 kr. og skal betales til Astrid via bankoverførsel med teksten "Rustur 2019+dit fulde navn", senest den 9/9. Prisen indeholder transport, kost og logi fra den 20. til den 22. september.

Reg. nr:

Kontonummer:

Tilmeldingsfristen er den 9/9!




Fra rusturen 2018

Fra rusturen 2018

Vi vil løbende også være fluen på væggen og dele jeres mange gode øjeblikke på en dedikeret INSTAGRAMPROFIL - følg den da lige!

 

Ydermere opfordres du også til at dele din studiestart på Instagram via #Medierusser2019, således kan vi også dele jeres story på vores officielle profil cool

 

 
 
 
 

design Kasper Bjerregaard